PRODUKTSUPPORTER TIL VENTILATIONSOMRÅDET

Har du nogle års praktisk erfaring indenfor ventilationsområdet? Og har du arbejdet med indregulering, installation og service i forbindelse med styring af større ventilationsanlæg? Så har OJ Electronics et godt job til dig i vores Teknisk Support team.


Opgaver

Supportafdelingen er inddelt efter produktgrupper, således at nogle af dine kolleger er eksperter indenfor styringer til gulvvarme og andre er eksperter indenfor HVAC - primært ventilationsområdet. Hovedopgaverne i jobbet er:

  • Teknisk support og rådgivning i ventilation til danske og udenlandske kunder
  • Udarbejde teknisk dokumentation i form af instruktioner og manualer
  • Deltage i udviklingsprojekter
  • Undervisning og træning i OJ's produkter for primært udenlandske kunder, forhandlere og medarbejdere

For at løse disse opgaver er det vigtigt, at du har et positivt drive, er målrettet og serviceminded. Det er en betingelse for succes i jobbet, at du er ferm til at beskrive tekniske problemstillinger på en letforståelig og pædagogisk måde i skrift og tale.

 

Din Profil

Din faglige baggrund kan være en teknisk uddannelse, der har givet dig erfaring inden for styring af ventilationssystemer og stor applikationsviden indenfor branchen. Du er velformuleret i både skrift og tale på dansk og engelsk, tysk vil være en fordel. Du trives med kontakt til større OEM kunder og synes, det er spændende at blive inddraget i udviklingen af nye produkter.

Ud over din faglige baggrund har du et kommercielt fokus og gode relationsskabende egenskaber.


Vi tilbyder

Efter en grundig introduktion til virksomheden og vores produkter bliver du en del af et aktivt miljø med mange kontakter til interne og eksterne samarbejdspartnere, hvor dit ønske om kontinuerligt at lære nyt bliver opfyldt. Dine 4 teamkolleger er energiske og positive specialister, der glæder sig til samarbejdet med en ny kollega. Afdelingen er præget af en uformel tone og du vil få stor indflydelse på hverdagen.


Yderligere oplysninger

Jobbet ønskes besat snarest. Du er velkommen til at kontakte afdelingsleder Brian Christensen på BCH@oj.dk eller på mobil 28 12 04 98 for yderligere oplysninger om stillingen. Din ansøgning mailes til hr@ojelectronics.com, mrk “produktsupporter”. Venligst angiv, hvor du har hørt om stillingen.

Vi afholder løbende samtaler og annoncering stoppes, når vi har den rigtige kandidat.

 

OJ Electronics er en førende international virksomhed med markedsledende produkter til elektrisk gulvvarme og elektroniske løsninger inden for varme og ventilation (HVAC). Vi eksporterer mere end 97% af vores produkter og beskæftiger over 160 medarbejdere i vores hovedkvarter i Sønderborg samt i datterselskaber og salgskontorer i England, USA og Polen.

Print annoncen her.