FORRETNINGSORIENTERET R&D DIRECTOR TIL AMBITIØS ELEKTRONIKVIRKSOMHED I VÆKST

Vil du stå i spidsen for udviklingen af OJs næste generation af digitale og smarte produkter inden for regulering af HVAC og elektrisk gulvvarme? Så læs endelig videre!

OJ Electronics oplevede i sidste regnskabsår en omsætningsvækst tæt på 20 procent. For at konsolidere og fortsætte denne vækst, herunder et øget fokus på digitale og cloud-styrede produkter, er OJ nu klar til udrulningen af en ny 3 årig forretningsstrategi. Til at være med på denne rejse, søger vi en ambitiøs og knivskarp R&D Director.

Dine opgaver

Du og dit team er den vigtigste bidragsyder i udviklingen af konkurrencedygtige produkter og løsninger. Arbejdet understøttes af strategiske mål og initiativer i tæt samarbejde med den øvrige organisation. Derudover er du ansvarlig for en ambitiøs roadmap med større opgaver inden for software, hardware og mekanik, ligesom du også er ansvarlig for den løbende implementering af mål i dine afdelinger.

Du er motiveret af at fastholde og videreudvikle en velfungerende og topmotiveret R&D funktion - både teknisk og ledelsesmæssigt, og det er din fornemmeste opgave at lede din organisation sikkert mod langsigtede forretningsmæssige mål. Du har konstant fokus på at forbedre den designede kvalitet samt løbende at strømline processer. Du er vant til at lede en organisation, hvor du også har ansvaret for outsourcede ressourcer og er i stand til at fastholde en ambitiøs kultur, hvor nuværende og fremtidige ingeniører ønsker at arbejde og udvikle sig. Du har formodentlig nogle gode indgange til at skabe en agil kultur.

Du får fuldt budgetansvar for udviklingsafdelingen og sidder med i produktrådet, hvor alle strategiske projekter besluttes og prioriteres. Du har et team af dygtige og selvstændige mellemledere, der får direkte reference til dig.

 

Dine kompetencer

Du har et stort personligt drive, og du tænker og agerer proaktivt og forretningsdrevet. Du besidder gennemslagskraft og empati i det rette mix og går ikke af vejen for at udfordre vanetænkning samtidig med, at du af natur er struktureret. Du har omfattende ledererfaring fra en udviklingsafdeling på minimum manager niveau og forstår at samle effektive teams omkring dig. Du har et ønske om en strategisk stilling med høj grad af indflydelse i en virksomhed med korte og effektive beslutningsprocesser. Du ser værdien i en tæt kundekontakt og er ikke bange for selv at tage den eller lade dine medarbejdere arbejde direkte sammen med professionelle kunder.

Du har dyb teknisk forståelse samtidig med, at du er drevet af konstant at udvikle forretningen og bidrage til en stærk positionering på markedet gennem udvikling af produkter af høj kvalitet. Du har en relevant ingeniøruddannelse samt behersker engelsk og dansk fuldstændigt både i skrift og tale.

 

Det får du

Du bliver en del af en visionær og yderst professionel virksomhed i vækst, hvor der er et rigtig godt kollegialt fællesskab og en uformel tone samtidig med, at der er stor frihed og fleksibilitet. Du indgår i ledergruppen og får reference til virksomhedens administrerende direktør.

 

Sådan søger du

Yderligere oplysninger om jobbet fås ved henvendelse til administrerende direktør Erik Damsgaard på 24 23 96 15. Ansøgning med CV sendes til hr@oj.dk. Vi vurderer løbende på indkomne ansøgninger og afholder løbende samtaler.

 

OJ Electronics er en førende international virksomhed med markedsledende produkter til elektrisk gulvvarme og elektroniske løsninger inden for varme og ventilation (HVAC). Vi eksporterer mere end 97% af vores produkter og beskæftiger over 160 medarbejdere i vores hovedkvarter i Sønderborg samt i datterselskaber og salgskontorer i England, USA og Polen.

 

Print annoncen her.